“
Den første Gang man gav dem stærke Drikke! Den levende Ild selv de fik i Aarene! De brølte i lange Tag ud af Halsen af Fryd, vilde have mere! De rasede som Sole, stormede gennem Himmelrummet, deres Øjne fødte en ny Jord og nye Stjerner, de tøede op, som hin Rimthurse i Tidernes Morgen der oversvømmede Alverden, deres Hjerne blev Skyer, deres Knogler Bjerge, der voksede dem Træer på Hovedet, og det ene Ben avlede ikke en men flere Sønner med det andet, de syntes de havde altfor mange; de fablede om deres uhyggelige Kræfter; rejste sig for at rage Himlen ned og troede det var besørget naar de selv faldt omkuld. Det lønnede sig at give dem berusende Sager!
”
”
Johannes V. Jensen (Den lange Rejse: Andet Bind)