Kvinder Quotes

Jeg kunne mærke ilden inde i mig brænde igennem alle de barrierer, som mænd fra min kultur havde sat for os kvinder og piger.

Emancipationen ville være mere troværdig, hvis den ikke så hyppigt blev repræsenteret af kvinder, der har kommet til kort i kærligheden.

Jo, vi vil gaa. Vi vil gaa alligevel. Vi maa gaa. De Kvinder, som altid sidder i sine Kareter, keder sig tildøde. De Tider er forbi, da Kvinden var for Manden kun en Luksusgjenstand, halvt et kostbart Legetøi, halvt en Gudinde, der skulde tilbedes. De har selv stødt os ned paa Handlingens Skueplads, hvor vi maa arbeide, erhverve, stride og tumle os, med ett Ord: vi maa gaa.

Kære brødre; en ærbar mand er ikke ham, der undertrykker kvinder, en ærbar mand er ham, der opløfter kvinder og piger til deres fulde potentiale. En ærbar mand former ikke kvinder med tvang og vold, han dikterer hende ikke, han inspirerer hende med kærlighed, trofasthed og solidaritet.

Lad os være skamløse. Grådige. Opsøge fornøjelser. Undgå smerte. Klæde os, spise og drikke, som vi har lyst til. Være tolerante over for andre kvinders valg. Vælge den form for sex, vi har lyst til og kæmpe hårdt mod den form for sex, vi ikke har lyst til. Finde vore egne grunde til at handle, som vi gør.

Kære Darya, Som vi begge ved, er dét at have retten til sin egen stemme ikke en selvfølge for kvinder som dig og mig. Men jeg vil kæmpe for den ret og holder derfor fast i et spinkelt håb. Hvis vi skal gøre os frie, så er vi nødt til at tage bladet fra munden og gøre front mod undertrykkelsen, uanset hvor den har sine rødder. Hvis vi skal føle os som mennesker, må vi fortælle vores historie. Jeg prøver at fortælle min, selvom alene tanken fylder mig med skyld og skam. Jeg føler skam over at eksistere. For hvad er jeg andet end en udstødt kvinde i sygesengen, som ingen vil kendes ved, så længe hun ikke er dækket til af et ligklæde? Jeg er ingen, Darya.

[…] Vanskelighederne der tvang dem til at bryde op og flytte er jo nu glemt, og Fremtiden ser de kun i Solen. Men naar disse unge strunkne Kvinder en Gang skal til at skære Halsen over paa hinanden indbyrdes og paa deres Børn, efter at Mændene, de uovervindelige, har tabt et Slag, saa er det en anden Sang; Ingen der har hørt det glemmer let saadan en hylende Lejr hvor et folk gaar under […]. Eller lad dem have Held, de unge Krigere, hvem Blodsudgydelse og Rov staar ud af Øjnene, de skal blive Fyrster, Føreren Konge og Ætterne Landenes Adel hvor de kommer hen, men betale skal de ogsaa hvad det koster, Brodermord, Svig og Vold i Aarhundreder, Magten er dyr, og den opæder Sjælen, som den opæder Slægten, det gør Magten, men hvem har nogensinde sagt Nej til at modtage den? Hvornaar har man hørt Bønder blive ved Jorden?

Hvad kan du som fødselshjælper gøre for at hjælpe under fødslen? Uanset om du er den kommende far eller en ekstra fødselshjælper, er der en ting, det er vigtigt at huske under fødslen: vær lydhør over for kvindens behov og brug din intuition! Der er stor forskel på, hvordan kvinder reagerer under en fødsel. Nogle vil have ro og fred, andre vil have fysisk kontakt, hjælp til vejrtrækningen eller opmuntrende ord. Når veerne først begynder at bide rigtigt, er de fleste kvinder så koncentrerede og har så store smerter, at de ikke kan tale og fortælle om, hvad de ønsker. Her må man være god til at lytte til kvindens udtalte eller uudtalte behov. Sidder hun mon godt? Skal hun have en pude? Trænger hun til at skifte stilling? Har hun brug for lidt væske? Er hendes læber tørre, så hun skal bruge en læbepomade? Eller vil hun helst have fred?

Jeg kalder bogen for mit kampskrift. Idéen med den var at inspirere mine medsøstre til at frigøre sig. At få de kvinder og piger, som er undertrykte, til at kæmpe deres sag, bryde tavsheden og bryde ud af det liv, de bliver påtvunget allerede fra fødslen.

Vi kvinder tager ikke pladsen fra nogen. Den er vores.

Min roman, Dødevaskeren, er fortællingen om den skyld, skam og ære, der gennem religion, mentalitet og kultur trækkes ned over mange millioner af piger og kvinder hver eneste dag, år efter år, hele verden over.

Det er mit stille håb, at udgivelsen af ‘Dødevaskeren’ vil være med til at ændre forholdene for undertrykte kvinder og børn verden over.

Det er mit ønske at inspirere verdens piger og kvinder til at indse, at rettigheder ikke er noget, som nogen giver én, men noget man har. Jeg vil gerne inspirere kvinderne til at se, at de er et lys i sig selv, og at deres indre styrke er stærkere end noget andet.